Visit Homepage
Press "Enter" to skip to content

Velkommen til mit liv

mariah-selfie

Kære du

Velkommen til mit liv!

Jeg hedder Mariah Malewicz, er 42 år – mor til Elliot og Viola, bonusmor til Inés og Clara og kæreste med Kristian, som jeg gifter mig med, hvis han frier til mig…

Mit liv har ikke altid været lykkeligt. Store dele af det har været usunde for mig og ødelæggende for mit selvværd.

Min barndom har indeholdt mange kedelige elementer for en lille pige, og størstedelen af mit kærlighedsliv kan man vel nærmest kalde tragisk… i virkeligheden er det nok lidt af en overdrivelse at kalde det et kærlighedsliv.

Fra tidlig barndom udviklede jeg et overlevelses-gen og en evne til at udholde svære ting, og det fungerede fint for mig i lang tid…

Jeg fik to dejlige børn med en mand, der var usund for mig,  passede mit job, løb halvmarathon og tog på rejser til dejlige steder.

Så en dag for et par år siden gik jeg i sort… lyset i kontroltårnet slukkede og alle gik hjem.

Jeg forstod ikke hvad der foregik – og troede at jeg måske var blevet bidt af en sjælden fisk i Thailand, som havde lammet mit nervesystem…

I lang tid var der ikke en skid at grine af, det var svært og alvorligt og jeg fik angst…

Jeg anede godt nok ikke, at det var angst i starten, men det var det. Så når andre sov om natten, hang jeg ud af vinduet med hele overkroppen og hyperventilerede… og troede jeg skulle dø…

Idag har jeg det meget bedre… og jeg  har forandret mig.

jeg har ændret min måde at anskue verden på, –  jeg har sagt farvel til veninder, job og til børnenes far… jeg har fundet ind til min egen hjertekugle, og jeg har fundet den store kærlighed…

Min intention er at leve resten af mit liv fra hjertet, –  at sætte den ene fod foran den anden og gå hjertets vej – også selvom det til tider føles farligt, usikkert og jeg ikke aner, hvor den fører hen…

Jeg har stadig svære stunder og dage, hvor jeg er ved at skide grønne grise over mig selv og mine valg… men som regel går det hurtigt over igen…

Du er velkommen til at følge mig på min vej.  Jeg kan ikke fortælle dig præcis, hvor vi skal hen, men jeg håber, jeg kan underholde og inspirere dig…

Kærligst

Mariah

 

One Comment

  1. Mariah
    Mariah 8. november 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *